Hunde og chokolade: Hvorfor må hunde ikke få chokolade?

Hunde og chokolade: Hvorfor må hunde ikke få chokolade?

Akkurat ligesom mennesker er hunde glade for søde sager. Men der er god grund til at holde din firbenede ven langt væk fra skålen med fredagssnolder.

Måske kender du allerede til alle skrækhistorierne om hunde, der uforvarende er kommet til at spise al julekonfekten og er kommet af dage? Men der går som sagt ikke røg af en brand uden at der er ild. Og det gør sig i høj grad gældende for chokolade. Chokolade kan nemlig være særdeles skadeligt – endda dødeligt – for vores firbenede venner. Selv i begrænsede mængder.

Chokoladeforgiftning hos hunde og andre dyr

Det er ikke til at komme uden om de benhårde kendsgerninger. Og sandheden er, at chokoladeforgiftning er den hyppigste form for forgiftning blandt hunde. Derfor skal du være varsom med at opbevare chokolade inden for din hunds rækkevidde.

Men faktisk er det ikke kun hunde, der ikke må få chokolade. Også dyr som heste, katte og papegøjer er meget følsomme over for chokoladens indvirkning.

Gift i chokolade

Chokolade indeholder stoffet theobromin, som er svært nedbrydeligt for hunde. Faktisk varer halveringstiden for theobromin omkring 8 gange så lang tid hos hunde som hos mennesker.

Den langsomme halveringstid gør, at stoffet bliver ophobet i hundens krop. Her skaber stoffet ravage i hundens forskellige organsystemer og bevæger sig som en stille dræber gennem først centralnervesystemet og videre til hjerte-karsystemet, luftvejene og urinvejene.

Symptomer på chokoladeforgiftning hos hunde

Hvis din hund har spist chokolade i skadelige mængder, kan den udvise forskellige former for symptomer. Oftest vil hunden indledningsvis være plaget af opkastninger, hvori der også kan forekomme blod.

Derudover vil hunden have tendens til øget drikkelyst og have behov for mere frekvente vandladninger. Men også tegn som hurtigt hjerterytme, øget kropstemperatur, kramper, støn, hyperirritabilitet samt spjæt, slingrende gang og andre former for ukoordinerede bevægelser kan vise sig hos hunden ved chokoladeforgiftning.

Theobromin bliver som beskrevet omdannet langsomt i hudens system. Derfor er det ikke unormalt, at der kan gå op imod 24 timer, førend de første symptomer på chokoladeforgiftning viser sig. Men det er dog ikke uhørt, at de første symptomer allerede begynder blot to timer efter indtagelse af chokolade.

Hvor meget chokolade kan en hund tåle?

Der findes faktisk en tommelfingerregel, der siger, at en hund kan få chokoladeforgiftning, når den spiser tre gram mørk chokolade pr. kilo egen vægt. En lille Chihuahua skal derfor ikke spise mere end 6-10 gram, førend den bliver forgiftet, hvorimod en gennemsnitlig labrador ikke skal indtage mere end en plade på 100 gram før den oplever dødelige forgiftningssymptomer.

Har din hund spist chokolade? Så bør du straks kontakte din dyrlæge med henblik på behandling. Der findes ikke et egentligt præparat mod chokoladeforgiftning, men dyrlægen vil fremprovokere opkastning og behandle med aktivt kul.

Anmeld dette indlæg

Del artiklen på sociale medier

Del på Facebook
Del på Twitter

Andre artikler der måske kunne friste...